Forsiden

Historie

Alter

Kalkmalerier

Kirkelig handlinger

Henvendelse

Menighedsråd

Kirkegården

Kirkebladet

Sognehuset

Koret

Børnekoret

Konfirmander

Minikonfirmander

Kontakt

Links

 

 

 

                                                             


En kort introduktion  

Kirkens kor og skib er oprindelige romansk. Fra den tid stammer to spændende tympanonsten , som begge er at se i våbenhuset.
I den, der sidder på sin plads over kvindedøren, er korset udformet som af kornaks, som så næsten kommer til også at udgør et frugtbarhedssymbol. På bænken står tympanonstenen fra mandedøren. Til venstre for indgangen ses en gammel kværnsten, der nok har været brugt som vievandkar, og lidt ovenover ses to halvbuer indhugget i kvadrene. Det tolkes som bomærke fra regnbuesvendeværkstedet, som så nok har forestået  stenhuggerarbejdet ved kirkens opførelse. Mest spændende fra den romanske tid er imidlertid døbefonden som er af bægerbladypen. Fonten er udsmykket, så den forestiller en blomst. En pudsighed er det, at foden også er en font, som på et tidspunkt er revnet og siden fyldt med mørtel for at blive brugt som fod. - Denne fod bærer rester af middelalderbemaling 

Fra gotisk tid stammer våbenhus og tårn og de i kor og skib indbyggede hvælvinger. Hvælvingerne er i 1511 blevet udsmykket med en spændende serie af kalkmalerier af samme art som de, der findes i nabo kirken Råby. Slægtskabet skyldes formentlig at kirkerne da har været under samme kirkeværge.

Fra renæssancen (1500-tallets slutning) stolværket med adelsstolen og prædikestilen, der typisk for tidens billedeforbud og stolthed over bibelord på modersmålet er udsmykket med våbenskjold og bibelord. - Det er givet i denne periode, at kalkmalerierne har været udsat for billestorm, hvorefter det hele i århundreder har været kalket lyserød for at slette de fæle katolske og for en senere tid uforståelige billeder. Først siden er det blevet kalket hvidt.

Fra Barokken (1600-tallet) stammer epitafiet i orgelhuset, der er ophængt over trende veldydige søskende fra Demstrup gods, og den venstre af de to store præstetavler i skivet og billedet det til venstre for døren hængende tidstypisk portræt. - Til forskel herfra er den østre præstetavle og det til højre for døren hængende portræt lige klart fra rokokoens/pietismens tid (1700). Man behøver blot at se på farvebrugen for at fornemme skredet fra Kingo til Brorson. Fra 1800-tallet er der stort set kun det gamle Anker Lund- alterbillede, der nu hænger på den nordre vange i tårnrummet. -

Til gengæld er 1900- tallet rigt repræsenteret i kirken. Dens indre er restaureret i 1912/13, hvor kalkmalerierne i koret er afdækket. I 1936 er der igen restaureret, og herfra stammer den voldsomme farvesætning af prædikestolen. Ved den lejlighed blev bænkeværkets gavle skåret ned, ligesom lågerne fjernes. Så gik der mange år, før der blev gjort noget. - I 1979/80 blev kalkmalerierne i skibet og tårn afdækket, og kirken fik nyt orgel fra Jysk Orgelbyggeri (fem stemmer med pedal, siden udvidet med to stemmer). -
 

 

              


 

 

 

I 1986 fik kirken antependiet og altertæppe med opgående sol i et østjysk landskab af Dorthe Brahms og Hanne Søholt. I 1987/88 istandsattes kirken. I kirkerummet kom nye farvesætning ved Poul Andersen og Per Hansen, og nye kirkekroner ophænges.
De er tegnet til kirken af arkitekt Ebbe Marxen i 1988. Kronen i våbenhuset er prototypen.

Sidst men ikke mindst er vort århundrede repræsenteret ved Arne Hauge Sørensens fløjaltertavle fra 1993, som har gjort et besøg i kirken et absolut "must", når det gælder moderne kirkekunst. Her har man fået kunst af høj karat, der samtidig klart er kristocentrisk, så det budskab fastholdes, som kirkerne er bygget som ramme om. Det var en arv efter forhenværende ejer af "Midtgård" i Dalbyneder, Laurits Elius Madsen (1898-1991), der muliggjorde, at kirken fik dette hovedværk i moderne kirkekunst. Testators grav ses syd for kirken.